top of page

VÆLGERERKLÆRING - DYREVELFÆRDSPARTIET

AF: Martin Gade Kristensen og Claus Kaasgaard

 

VÆLGERERKLÆRING - DYREVELFÆRDSPARTIET

Alle danske statsborgere over 18 år kan give en vælgererklæring til et nyt dansk parti. Det betyder ikke, at man er forpligtet til at stemme på partiet, men at man mener, at partiet bør have ret til at opstille ved næste folketingsvalg.

Når en vælger ønsker at give et parti sin vælgererklæring, giver vælgeren sin e-mailadresse til partiet, som indtaster e-mailadressen i vælgererklæring.dk. Efter syv dages betænkningstid får vælgeren automatisk en invitationsmail med et link, som vælgeren klikker på. Derefter logger vælgeren ind med NemID og bekræfter sin vælgererklæring.

Til sidst sendes en kvittering til vælgerens Digitale Postkasse (eBoks). Dyrevelfærdspartiet modtager ingen personlige oplysninger.

Sådan giver DU Dyrevelfærdspartiet en vælgererklæring

Send en e-mail til : ve@dyrevelfaerdspartiet.dk

Der behøver ikke at stå noget i selve e-mailen. Heller ikke i emnefeltet. Når du modtager et autosvar fra partiet, har vi modtaget din tilkendegivelse.

Hvis du virkelig ønsker dyrevelfærd, bør du give Dyrevelfærdspartiet en vælgererklæring.

Vil du bruge den tid det tager, vil vi være dig dybt taknemmelig.

Der skal bruges 20.109 godkendte vælgererklæringer, for at vi kan blive opstillings-berettigede.

Alle henvendelser via e-mail email@dyrevelfaerdspartiet.dk

 

Hej DYREVENNER. VI HÅBER I VIL HJÆLPE og være med til at stå sammen omkring bedre DYREVELFÆRD og RETFÆRDIGHED for DYRENE i Danmark.

Skal dyrenes sag fremmes i Danmark, så er der kun en vej frem, og det er den politiske!

Find sammen omkring DYREVELFÆRDSPARTIET, der ønsker DYREVÆRNSKORPS(dyrepoliti), retfærdig hundelov(§1a og §1b fjernes i loven), omlægning af det konventionelle landbrug, mere dyrevelfærd og en ny dagsorden på Christiansborg. Ligeledes at vore Domstole sætter sig ordentligt ind i dyreværnsloven og anvender den strafudmåling loven giver.

Pt. er det således at politiet rent faktisk svigter dyrene og kommunerne svigter de personer der dømmes, da der ikke er opfølgning på disse, der ofte er syge personer med samler mani, efter endt dom, starter de op igen. Det er tydeligt at vi ikke længere kan overlade ansvaret for dyrenes trivsel til nogle af de etablerede partier - Vi må selv trække i arbejdstøjet.

Planen er som følger : Først skal opbakningen og tilslutningen findes blandt dyrevenner i Danmark. Primært i de utallige FB-grupper, der jo egentlig står for det samme, men bare spænder ben for hinanden. Det er nødvendigt at vi taler med en fælles stemme - for dyrenes skyld!

Herefter skal foreningen omkring partiet dannes. Inderkredsen skal opstå blandt de stærkeste ildsjæle i kampen for dyrene, og de skal udforme partiets program.

Når det er på plads, så finder vi på demokratisk vis de bedst egnede kandidater blandt medlemmerne. Vi har allerede et godkendt partinavn, nemlig Dyrevelfærdspartiet, der med den grønne hjertepote er klar til at indsamle tilsagn om vælgererklæringer. Tilsagn om digital vælgererklæring kan allerede nu sendes på mail til VE@dyrevelfaerdspartiet.dk Medlemskab og indflydelse kan opnås ved en mail til partiet email@dyrevelfaerdspartiet.dk

HUSK NU! Der er ingen formand eller spidskandidater o.s.v. endnu! Dem skal vi finde sammen, men først efter en betydelig tilslutning. Plan A:

At komme ind på borgen med 4-5 mandater, der kan skaffe den ene eller den anden blok flertal, mod at vi får Dyreværnskorps og en dyrevelfærdsminister! Plan B:

At få debatten om dyrene frem i pressen HVER DAG! Dette er muligt, hvis vi er aktive og får opbakning blandt de flere hundrede tusinde dyrevenner i Danmark. m.v.h. Dyrevelfærdspartiet

Udvalgte indlæg
Seneste indlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Google+ Social Icon
  • Pinterest Social Icon
  • Twitter Social Icon
bottom of page